Tønder Rotary Klub har traditionen tro sendt en udvekslingsstudent ud i den store verden. I år har vi sendt en ung pige til Brasilien og samtidig har vi modtaget en sød ung pige fra Taiwan. Skæbnen vil, at de begge hedder Luna. Luna som vi har sendt til Brasilien kommer fra Skærbæk og Luna fra Taiwan bor nu hos en værtsfamilie i Skærbæk. Hun skal senere berige 2 andre værtsfamilier i kommunen.  Tønder Rotary Klub er lidt stolte over at kunne formidle interkulturelle forbindelser og forståelse. På billederne ses vores præsident Sonja Miltersen og  Luna der overrækker Rotary vimplen fra den lokale Rotary klub i Taiwan, som har arrangeret hendes rejse her til Tønder. På det andet foto står Luna med hendes værtsfamilie fra Skærbæk, samt Palle Guldbrandsen der er ansvarlig for vores udvekslingsstudenter sammen med Lone Rahr Madsen i Rotary Tønder. Luna skal under hele hendes ophold gå i 1g på Tønder Gymnasium.